torsdag den 17. november 2011

Heste-kagen til heste-kvinden...

Min gamle veninde skulle holde fødselsdag for hele familien og spurgte efter en kage der gerne måtte være lidt personlig, derudover havde jeg frie hænder. Nu kender jeg min veninde temmelig godt så selvfølgelig måtte det være med hendes livs store passion - military. Til dem der ikke ved hvad det er, så er det den sværeste og hårdeste (og farligste) disciplin indenfor ridesport, hvor man skal kunne både springning, dressur og terrænridning. Min veninde lever og ånder for hestene, men er ellers ikke glad for at være i centrum, så jeg vidste at kagen helst ikke måtte være en typisk fødselsdagskage. Mit bud var en terrænbane med en lidt tegneserie-agtig udgave af hendes top-military hest.
Min søde kæreste skulle prøve at tage billederne, men kager er vist ikke hans yndlings motiv ;o)



Kagen er med lime- og vaniliemousse imellem chokobunde smurt op med limesmørcreme. Der er til ca. 30 personer. Min veninde blev meget glad, og kagen fik stor ros af hele familien, så temaet og smag var vist lige som det skulle være..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar