Viser opslag med etiketten Dåbskage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dåbskage. Vis alle opslag

søndag den 16. november 2014

Babyrumpe dåbs-/1 års kage (Baby rump) i blå nuancer

Lille Malik fyldte 1 år og skulle også døbes, så kagen til dagen var en kombikage til den kombinerede begivenhed. Hans søde mor spurgte mig utrolig pænt (og med masser af smiger) om jeg ikke ville lave den - og selvfølgelig ville jeg det :) Kagen måtte gerne være lidt anderledes, sød og sjov uden at være for dåbskage-traditionel - og Maliks mor faldt pladask for en baby rumpe kage. Så dét blev det :)

Kagen var med jordbærmousse med skiver af friske jordbær, rabarberkompot, vanillemousse med hakket nøddekrokant imellem lyse lagkagebunde, smurt op med en mørk chokoladesmørcreme.



Kagen blev heldigvis godt modtaget, og det er jo den allerbedste del af arbejdet når folk bliver glade og tilfredse :)

fredag den 25. april 2014

Jorden rundt på en dåbskage

Min skønne venindes lille smukke søn skulle døbes, og jeg tilbød straks at lave dåbskagen. Jeg lavede hendes datters kage for nogle år siden, så i mit hoved var det en selvfølge at sønnens kage også skulle være fra mig. Min veninde er fra Libanon, men opvokset på Ærø, hendes mand er fra Portugal, men opvokset i Sydafrika - og nu bor de begge i Danmark, så de ville gerne have dette udtrykt på kagen. Desuden var dåben med temaet "organisk feeling", så lidt natur måtte jeg også få plads til. Kagens indhold måtte gerne være lidt tungt og "med det hele" eftersom de er nogle sukker og chokoladegrise, så det blev til tobleronecreme, hindbærmousse, vanillemousse, friske blåbær, ristedet hasselnødder, lyse bunde og tobleronesmørcreme. Overtrukket og pyntet med fondant.



Kagen blev taget imod med uhhh og åhhh, og min veninde blev super glad - hvad gør man ikke for tøserne i ens liv ;)

lørdag den 7. maj 2011

Igang igen....

Ja, så kom der gang i kagebageriet igen - min anden firkantede kage blev produceret til søde Ammanda hvis datter skal døbes idag. Kagen skulle indeholde blomster og en baby med tæppe i farverne lys og mørk lilla og mørk grøn. Vi blev enige om et enkelt og yndigt design, men som til min forbavselse selvfølgelig alligevel tog en krig at lave ;o) Det er jo charmen ved det! Kagen blev hentet af Ammandas søster igår på en Christiania cykel, så jeg håber kagen overlevede turen.

Kagen er med jordbærmousse med friske øko-jordbær, tobleronecreme og lyse lette bunde smurt op med IMBC med smeltet toblerone. Der er kage til ca. 35 personer.


lørdag den 4. december 2010

Dåbskage - åkander og søgræs

Min mors "pap-barnebarn" skulle døbes og så skulle der selvfølgelig laves en dåbskage til den søde dreng. Jeg er ikke meget til de typiske dåbskager, så jeg lavede et sø-tema med åkander, søgræs og guldsmede. Kagen var med hindbærmousse, chokolademousse smurt op med nutellasmørcreme i øverste lag, og skovbærmousse, skildpaddemousse smurt op med nutellasmørcreme i nederste lag. Begge lag var med 2 lyse bunde og en nøddebund.




Kagen bragte stor glæde, og jeg fik endda en hilsen bagefter af den "rigtige" bedstemor med et stort tak for kagen - SÅ bliver man da først rigtig stolt :o)

Dåbskage med pang

Min dejlige venindes smukke smukke datter skulle døbes og hun ønskede sig en kage i gave, men ikke en putte-nusse tøsekage - det skulle være en kage med pang-farver og gerne med masser af dem. Kagen gav mig en del besvær, da overtrækket sprak flere steder - tror simpelthen ikke mit hjemmelavede mmf kan tåle så meget farve, men heldigvis fik jeg rettet på det og dækket med alle blomsterne.




Kagen var med limemousse i to lag med 2 chokoladebunden og 1 nøddebund smurt op med nutellasmørcreme. Min veninde og hendes mand blev meget glade og kunne heldigvis ikke se hvor besværlig kagen havde været at overtrække:o)

Min første kage - august 2010

Min allerførste kage var en gave til en veninde som skulle holde barnedåb for sin lille pige. Det var et helt nyt univers, og jeg surfede rundt på nettet for at få gode tips og inspiration. Resultatet blev en kage med hindbærmousse og chokolademousse med to lyse kagebunde og en nøddebund smurt op med ultimate chocolate frosting. Pynt og overtræk er af fondant.





Kagen har voldsomt mange fejl, men jeg var alligevel stolt af mit første forsøg - og som man siger: "Øvelse gør mester".