lørdag den 7. januar 2012

En prøvelse....før den store dag...

Karina ønsker at hendes store dag skal blive perfekt, og det inkluderer selvfølgelig også bryllupskagen. Så jeg lovede at lave en fødselsdagskage til hende som en prøve på den rigtige bryllupkage jeg skal lave til maj. Da hun var i tvivl om hvordan hun gerne ville have den skulle se ud lavede jeg et to-delt design, så hun nemmere kunne tage en beslutning. Den ene side er med klatrende japansk kirsebær (sakura) blomster og den anden med små buketter af selvsamme blomster. Kagen blev desværre lidt hård at lave, da jeg to dage før hendes fødselsdag fik løftet en taske forkert og forstrak en muskel i ryggen....sikke man kan være uheldig på de helt forkerte tidspunkter! Men det gik med smertestillende og en masse pauser undervejs på ryggen med en varmepude. Kagen var med jordbærmousse og mørk chokoladecreme, et lag jordbærgelé (i manglen af friske jordbær) imellem lyse bunde overhældt med limesirup og smurt op med limesmørcreme. Til sidst overtrukket med fondant og pyntet med RI og blomster i fondant. Der er til 35 personer.







Nu håber jeg at kagen smagte, og at Karina har fået en bedre idé om hvordan bryllupskagen skal se ud...

1 kommentar:

  1. hej rubek. jeg ønsker at komme i kontakt med dig... med henblik på om du vil lave en kage for mig til d 4 maj. vil du ikke sende mig en mail på hjemoghygge@gmail.com eller sms/ring til 42730223. vh. betina

    SvarSlet